Et par små-kommentarer

Nu sidder jeg så i Kathmandu og knokler med denne blog. Eftersom de næste par uger bliver fyldt med indtryk og viden - jeg skal jo i gang med at lære sanskrit - og en masse sene fodboldaftener pga. tidsforskel bliver der nok ikke så meget tid til bloggen, men det overlever vi nok allesammen ;-)

Jeg ville bare sige tak til alle som har skrevet til mig på mail, SMS, gennem bloggen eller telepati og ønsket mig tillykke med fødselsdagen. Det betyder utrolig meget for mig, at der er nogen derhjemme som tænker på mig. Så tak for det.

Derudover vil jeg også lige svare et spørgsmål/klage jeg har fået fra et par personer.....Nej, der kommer intet smuds på denne blog - mine forældre læser den jo!!!! Derudover så må jeg indrømme, at jeg først og fremmest regner med at bruge al min tid at arbejde og ikke på at jagte microskopiske små nepalesere ;-)

Til dem af jer der er blevet afhængige af nyheder om mit sociale liv, kan jeg kun sige en ting til "Show me yours and I will show you mine!" - og dette via e-mail!!!

Anne

Fødselsdagspigen!!!

Ja, så blev jeg sgu 30 år - og jeg må indrømme, at det føles ret godt at blive voksen!!!

Min fødselsdag blev fejret med maner med en stor fest fredag aften. Desværre kom Karen S. band ikke og spillede - meget skuffende, så jeg må nøjes med at høre deres fantastisk fede debutalbum: Dedicated to the blissfully ignorant (kan købes på: fair-records.com)....det er sørme heldigt at kæresten arbejder på Carlsberg, Karen, fordi al denne omtale kommer til at koste et par øl!!!

Nå, tilbage til mig! Festen som var en kombineret fødselsdags/afskedsfest var en stor succes - delvist pga. den alt for stærke (læs: effektive) velkomstdrink Per havde lavet, tak for det, Per!

Dagen derpå blev brugt på at tage afsked med mine kolleager, som nu er spredt ud over Afrika og Latinamerika, og på at komme mig over mine tømmermænd. Takket være en dags hvile var jeg faktisk nogenlunde frisk søndag, hvilket var heldigt eftersom jeg blev vækket inden kl. 8 med morgensang.

Det var en dejlig overraskelse fra Rikke og Sara og mere overrasket blev jeg da jeg åbnede min dør og blev konfronteret med en tradition jeg aldrig helt fandt ud af, hvor kom fra - måske kan nogen hjælpe??? Min døråbning var tapet til med "strimler" som jeg så skulle springe ud gennem (se billede), for på den måde at springe ind i min fødselsdag??? Lidt hård måde at starte en søndag morgen på - især den søndag, hvor man bliver 30!!!

Dagen var stille og rolig; morgenmad med Rikke, Sara og Renuka. Frokost i Moshi - vi havde lånt Pers bil - endnu engang tak, Per - og så lidt fodbold og øl om aftenen. Sara var sød nok at lade mig vinde i pool, et spil jeg aldrig har lært at mestre....

Mandag tog Sara og jeg ind og besøgte Den International Straffedomstol for Rwanda, hvor Sara tidligere havde været i praktik. Det var utrolig spændende at overvære en rettergang og sidde og kigge på nogle af de militærfolk der stod bag folkemordet i 1994.
Om aftenen tog vi så afsked med Afrika og begav os mod Asien mere derfra senere....

Efter-skole aktiviteter

Ja, det tre uger lange kursus i Tanzania er nu kommet til en ende. Det har været et super godt kursus, og jeg må indrømme, at jeg har lært mere, end jeg regnede med. Især de aktiviteter der tog sted udenfor klasseværelset var interessante og lærerige. Jeg vil her dele blot et par oplevelser med jer:

Vedligeholdelse af bilen
Ja, selv om jeg jo har prøvet at overbevise MS om, at jeg sagtens kan klare mig med en cykel, så er der ingen vej udenom; jeg skal ha' en kæmpe stor firehjuls-trukken bil....Når nu ikke der er anden vej udenom, så kan man i det miste trøste sig med, at de har været kloge nok til at arrangere en fire timers lektion i, hvordan man håndterer sådan en kæmpe bil. Så nu er der faktisk ikke det, jeg ikke ved om sådan en bil. Vi "fik lov" at skifte hjul (hvilket jeg skulle hilse og sige er væsentlig tungere end et almindeligt hjul), tjekke olie både her og der, få styr på oliefilter (når man sender den til service sker det åbenbart tit, at mekanikeren snyder ved ikke at skifte oliefilteret men stadig kræver penge for det....), køre med firehjuls-træl, og sørme om ikke også vi fik lov at komme en tur i oliegraven og få forklaret, hvordan bilen hang sammen i bunden- det var lige før, jeg blev interesseret i mekanik!!!! Så nu er jeg klar til at blive bilist i Nepal - hvordan det så kommer til at gå - ja, det bliver jo spændende....

At blive en Masai-søster
I løbet af kurset var vi også på besøg i en Masai landsby. Masaierne er en meget kendt nomadestamme, der bor i Kenya og Tanzania. De har "modstået" påvirkning fra andre kulturer og lever derfor på mange måder som de gjorde for 100 år siden. Vi besøgte landsbyen, fordi en lokal organisation, HiMS, arbejdede med befolkningen der - ugen efter lavede vi et stykke konsultentarbejde for dem. Det var en interessant oplevelse, hvor vi fik mulighed for at lege turister og komme helt tæt på Masai'erne, og hvor de fik en stor donation fra os - så alle var glade. Det vagte stor begejstring, da jeg fortalte, at jeg var på vej til Nepal for at arbejde med kvinder dernede. Da den officielle del af mødet var overstået, blev jeg derfor foræret en Masai halskæde, og fik at vide at denne kæde var et tegn på, at jeg nu var en Masai-søster, og altid ville være en del af dem nu. Alt i alt en interessant eftermiddag.

Arbejdet med HiMS
Som nævnt så brugte vi de sidste dage på kurset med at afprøve nogle af de teknikker, vi havde lært. Holdet blev delt i to hold, der hver besøgte en lokal hjælpeorganisation. Vores hold skulle arbejde med HiMS (www.hims-tanzania.org) der arbejder med lokale grupper i små landsbyer. Til de to dages workshop mødte 15 meget engageret kvinder op, og der blev virkelig arbejdet igennem. De havde bedt os kommer og hjælpe dem med at udviklet et Organisational Assessment tool, dvs. et redskab til at skabe en fælles forståelse af organisationen og på hvilke områder der er brug for en ekstra indsats (kapacitetsopbygning). Det var en meget spændende opgave og meget relevant, eftersom det er noget af det jeg højst sandsynligt kommer til at arbejde med. På trods af kort tid til forberedelse blev det en meget vellykket workshop, som både os og HiMS fik en masse godt ud af. Jeg er virkelig begyndt at glæde mig til at komme i gang i Nepal, eftersom der ingen tvivl er om, at de kvinder jeg skal arbejde med er ligeså engageret som HiMS-kvinderne.

Lidt teknisk om arbejdet…..

Som sagt så er ferien forbi, og arbejdet er begyndt. Jeg skal igennem en længere introduktionsperiode, der starter med 3 ugers kursus i Tanzania. Vi er i alt 15 deltagere fra forskellige land (Brasilien, Danmark, Sverige, Malawi, Zimbabwe), alle ansatte hos MS rundt om i verden. Det er utrolig spændende med så mange nationaliteter og så mange forskellige erfaringer og holdninger – så vi får nogle gode diskussioner.

Kursus er meget intensivt, eftersom alle aspekter af arbejdet som DW skal dækkes. Vi har modtaget undervisning i PPA, LFA, PM&E, Policy Advocacy, Gender Mainstreaming, Intercultural co-operation, OD/OCB, conflict management, facilitation techniques, etc. Dem har jer, der arbejder indenfor udvikling kender forhåbentlig til disse begreber, og til jer andre så er ovenstående alle redskaber/metoder til forskellige stadier indenfor udviklingsarbejde såsom:

• hvordan identificerer man sammen med målgruppen (i mit tilfælde kvinder) hvilke problemer der eksisterer, og hvilke muligheder man har for at løse dem
• hvordan strukturer man et projekt
• hvordan påvirker man beslutningstagere (politikere)
• hvordan evaluerer man projektet i samarbejde med alle interessenter
• og meget, meget mere…….
  

Min jobtitel er: OCB Advisor - i fordansket udgave: Rådgiver i kapacitetsopbygning af organisationer. Dette er selvfølgelig en meget bred titel, og det første jeg skal, når jeg kommer til Nepal, er derfor at sætte mig ned sammen men partnerorganisationen og lave en organisationsanalyse, så vi i fællesskab kan identificere de områder, hvor organisationen trænger til kapacitetsopbygning, og hvor jeg kan bruge min erfaring og ekspertise til at hjælpe organisationen til at blive stærkere og dygtigere. Forvirret? Det er jeg også, men det skal nok ændre sig indenfor de næste par måneder…..

Safari

Ja, man kan vel ikke til at Afrika uden at tage på safari – så det gjorde jeg selvfølgelig. På netop denne tid af året finder den store migration i Serengeti National Park sted; mere end 1,2 millioner zebraer og gnuer søger mod nord i søgen efter føde. Det var et fantastisk syn at se de mange dyr i fælles bevægelse mod horisonten, og jeg blev mindet om min egen migration mod øst i min søgen efter nye græsgange

Nå men tilbage til safarien….jeg hoppede på en 5 dages campingsafari sammen med tre dejlige mzungu’er (ja, det hedder vi hvide mennesker så i disse dele af verden). Beslutningen om at tage af sted blev truffet på en bus og på trods af – eller netop fordi – jeg ikke anede, hvad jeg havde sagt ja til (og betalt i dyre domme for), var det en helt fantastik tur. I løbet af de fem dage nåede vi at besøge Tarangire National Park, Ngorongoro krateret, Serengeti National Park og Lake Myanara. Alle parkerne var unikke pga. meget forskellig natur og koncentration af dyr, og jeg kan garantere, at jeg fik oplevet, hvad jeg kom efter – og mere til. Jeg fik dog ikke set alle af ”The big five” men nåede fire af dem: elefant, giraf, vandbøffel, løve – leoparderne gemte sig godt. Til gengæld så jeg dyrebørn overalt små giraffer, zebraer, løve- og elefantunger og en masse mini-aber…..

At campere midt i den berømte Serengeti National Park var en fantastisk oplevelse. Omgivelserne var meget rustikke, men et par stærke øl hjalp på det, og det hjalp mig også til at samle mod til at besøge toilettet i udkanten af lejren. Vi havde fået streng besked på at vende om, hvis vi så røde øjne i nærheden af toilettet, eftersom der var en del hyæner i området. Heldigvis så vi ingen hyæner, men vi hørte dem dog hyle om kap med løverne om natten under den helt fantastiske stjernehimmel.

Den efterfølgende nat camperede vi ved Ngorongoro krateret. Her var der hundekoldt, men endnu engang hjalp det med et par stærke øl af mærket Safari – selvfølgelig! Denne gang fik vi besøg af en elefant. Vi morede os vældig over at se den forsøge at drikke af den store vandbeholder – denne fornøjelse vendte sig dog hurtig til skræk, da elefanten begyndte at gå hen mod det sted, hvor vi sad og drak….jeg tror, guiderne morede sig vældigt over at se en flok mzunguer løbe forvirret rundt i forskellige retninger.

Men alt godt får jo en ende, og min ferie sluttede samme dag som safarien. Vores guide var så sød at køre mig direkte til MS’s kursuscenter i Usa River. Allerede i receptionen løb jeg ind i ”den virkelige verden” i form af MS’s HR chef Lars, som jo interviewede mig til dette job. Det var lidt surrealistisk at komme direkte fra løveland til arbejdsland og se kendte ansigter hjemmefra og træde ind i et lille stykke Danmark midt i Tanzania med privat bad, Internet på værelset og lækker mad – men jeg klager nu ikke! De næste tre uger skal jeg så være her og ”oplæres” i at blive en god udviklingsarbejder, men mere om det senere…..