Weekend i Indien

Når nu man bor blot 4 km.. fra grænsen, så bliver man vel også nødt til at tage til en tur til verdens største demokrati i ny og næ. Jeg har en god veninde, Laura, der bor i Delhi, og hende havde jeg aftalt at mødes med på en weekendtur i Lucknow, der ligger ca. 200 km. syd for Nepalgunj.

Turen til Lucknow tager 5 timer i taxi, men først skal man forbi den indiske immigration og have et stempel i sit pas. Dem af jer der har været i Indien kan sikkert en historie eller to om indisk bureaukrati og hovedpersonen vil sikkert være en fyr som den indiske immigrationsofficer ved Nepalgunj grænsen. Når først alle mine personlige data er skrevet ned i flere bøger og formularer skal alt fra forholdet mellem min alder og civil status til politik, religion og festivaler diskuteres over en kop te. Før dette er overstået kan man ikke få sit stempel. Min teori er, at eftersom denne stakkels mand kun har omkring 500 krydsende udlændinge om året, bliver han nemt ensom, og prøver derfor desperat at holde på ”kunderne” længst muligt.

Jeg kom dog til Lucknow og mødtes med min gode veninde. Laura og jeg boede og arbejdede sammen i Guatemala i 2001 og har kun set hinanden en gang siden da, så det blev til en masse hygge og snak. Der var også tid til lidt sight seeing i Lucknow som er en by fuld af fantastik flotte gamle bygninger. Og bortset fra at naboværelset på vores hotel brød i brand og truede med at tage os med i røg og flammer (læs mere om det på Lauras blog: http://www.magnificentindia.blogspot.com/), var det en dejlig weekend og det var skønt at se min gode veninde igen.