Anne i Nepal

I maj 2006 forlod jeg Danmark for at starte et nyt og spændende liv i Nepal. Jeg har underskrevet en 2-årig kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke som udviklingsarbejder i Nepal.... Formålet med denne weblog er at holde alle jer derhjemme opdateret om mine oplevelser i det vestlige Nepal.

Friday, March 30, 2007

Weekend tur

Det er begyndt at blive varmere i Nepal og perfekt vejr at tage på weekendtur. Jeg er så heldig at bo mindre end 2 timers kørsel fra Bardiya national park – det perfekte sted at holde weekend.

Vi var 12 venner der kørte fra Nepalgunj tidligt lørdag morgen for at ankomme til parken i tid til at få en hel dags rafting på Karnalifloden, Nepals længste flod. For 7 år siden var jeg på en 10 dages raftingtur på samme flod men længere nordpå. Det var en vild tur med masser af ”White Water”. Denne weekends raftingtur var noget anderledes. Floden var helt stille, og vi kunne derfor flyde derudad og nyde udsigten og de kolde øl. Dog var der andre ophidsende oplevelser på turen såsom floddelfiner, flotte fugle og et næsehorn med sin unge. Vi blev på floden og så en flot solnedgang og kom i land lige som mørket faldt på. En rigtig flot tur.

Den følgende dag skulle vi så ud at gå i junglen – på jagt efter synet af en tiger. Nu var vi godt nok 12 mennesker der vadede gennem junglen, så skulle der have været en tiger i nærheden forsvandt den nok ved lyden af os…..det var dog stadig en flot tur med flot natur, sjove aber, ”bambi’er” overalt og god motion.

Det var en dejlig weekend, og det bliver langt fra sidste gang jeg kommer der – faktisk er der allerede planlagt en tur om 10 dage med min kollega, Jeppe, og hans familie. Lige nu er den perfekt tid at se tigere, så jeg prøver igen – denne gang i en mindre flok ;-)

Thursday, March 15, 2007

News from Nepal

Ja, ja, ja, det er vist noget tid siden jeg har skrevet på bloggen, men det har jo den meget naturlige forklaring at hverdagen har stukket sit grimme ansigt frem - og hvem gider at høre om hverdagsting??? Dog kommer der en lille opdatering fra mit liv hernede.

MS’s årlige møde
I starten af februar deltog jeg for første gang i MS Nepals årlige møde. Repræsentanter fra alle vores partnerorganisationer var tilstede samt alle udviklingsarbejder. Derudover kom også fornemme gæster fra Danmark vores generalsekretær, Frans Mikael (se billedet) og viceformand fra bestyrelsen. Alt i alt et spændende årsmøde, hvor jeg også fik rig mulighed for at møde mange medlemmer af MS familien.

Min motorcykel
Ja, så fik jeg endelig min motorcykel. På grund af de mange bandaer for tiden er det virkelig nyttigt at have en motorcykel, når biler ikke har lov at køre på vejene. Desværre har vi været ramt af en uge med tropiske storme og jeg har erfaret på den hårde måde, at mine North Fake regnbukser købt i Nepal for 7 år siden ikke længere er vandtætte – så nu står motorcyklen hjemme, når det regner.


Mit hjem
Jeg er kommet et godt stykke med at få møbleret min lejlighed og mangler i bund og grund kun småting såsom lamper (umuligt at finde i dette land), planter og ting at hænge på væggene – så det må siges at gå fremad. Har lagt et par billeder fra mit hjem til jer.

Arbejde
På arbejde er der som sædvanligt nok at se til – og det bliver bare mere og mere spændende og udfordrende for hver dag. Jeg har i samarbejde med mine kollegaer lavet en plan for det arbejde jeg skal udføre det næste års tid såsom revision af monitoreringssystem, baseline studie af nye Dalit grupper, udarbejdelse af nyt dokumentationssystem og masse af andre ting. Desværre tilbringer jeg frygtelig meget tid derhjemme pga. banda og kampe på vejene, så jeg ikke kan komme til kontoret.

Bryllupper
Det lader til, at alle bliver gift for tiden, og jeg på den ene eller anden måde bliver involveret i festlighederne enten gennem invitationer eller søvnløse nætter til lyden af bryllupsfester med indisk musik gennem store højtalere. Trods mange invitationer har jeg dog kun deltaget i et bryllup, hvor jeg kendte brudens bror. De andre har jeg undgået, eftersom jeg endnu ikke har vænnet mig til, at tage til bryllup hos total fremmede mennesker. Der er dog et bryllup jeg er meget ked af at være gået klip af. Jeg blev nemlig inviteret til fejringen af brylluppet mellem en 12 årlige pige og en frugt!!! En tradition der tilhører Newar-folket og som lyder ret langt ude. Det kunne nu have været yderst interessant, men desværre fandt ceremonien sted, mens jeg var i et vigtigt møde, så jeg gik klip af at se det lykkelig par – en pige og en frugt – men jeg håber da, at de får et langt og lykkeligt ægteskab.