Nepalipan

Jeg faldt lige over denne lille artikel i en avis hernede og synes bare den var lige i øjet:

Nepalipan

To be Nepali, you need Nepalipan. But what constitutes nepalipan? What is this thing? Talking over with friends one evening we agreed that, in this age of globalization, cuisine, lifestyle and even dress code are becoming uniform, and so cannot hold the essence of nepalipan. We concluded the following: nepalipan is a set of unique characteristics that cannot be found in others. These are typical ways of being that do not change. These are some of the behaviours that we see as constituting nepalipan:

Hawking: Nepalis will noisily clear their throats at all times – while brushing, washing up, after a meal, and old time. No one can work their phlegm like a Nepali

Spitting: Everyone spits. But unlike all the rest, Nepalis do it in all places and at all times.

Smoking and riding: Lightning a cigarette and then zooming off on your motorcycle is definitely an indicator of nepalipan. But pedaling a bicycle and synchronously puffing away is an even more fundamental part of nepalipan.

Honking: Every vehicle has a horn that has to be used at times. But Nepali hand work a horn near-incessantly.

Queue-jumping: The English taught the world how to wait in line. But Nepal has never been colonized and we refuse to follow that English teach. To cut in line is not rudeness here, it´s a cunning move.

Overtaking: the free Nepali spirit does not care whether this is done from left or right

Hurrying: Who isn´t rushing about these days? But while others dash around with purpose, Nepalis, uniquely, do it with none. We shove other people while walking for example, and don´t even talk about motorbikes – ever seen on that can idle for a minute?

Et år ældre...

....også i år blev min fødselsdag fejret udenfor Danmarks grænser og langt fra familie og gamle venner. Men så er det jo så heldigt, at jeg har fået en masse nye venner som er helt med på at fejre fødselsdag lige som jeg kan lide det.

Lørdag holdte jeg en stor fest på min tagterrasse:

Mandag fik jeg tika, kage og gaver på MS landekontor i Kathmandu:


Mandag aften spiste jeg middag med en flok venner på en rigtig god restaurant i Kathmandu:

Og nu er jeg så et år ældre......og det kunne godt mærkes tirsdag morgen!!!

Tilbage i tiden

Nu er det jo ikke første gang jeg er i Sydasien og mine sidste to ferier er da også blevet brugt på at genopleve minder fra tidligere besøg.

Annapurna circuit
Man kan jo ikke bo i Nepal uden en tur i Himalaya. Sidst jeg besøgt Nepal tog jeg turen rundt Annapurna; en 21 dages trekking tur der gik via et bjergpas på 5.416 meter. I april dette år tog jeg så turen igen. Det var stadig en dejlig tur men en del anderledes end sidst, dels fordi jeg kom to måneder senere på året denne gang og dels fordi der blev bygget veje mange steder på ruten. Ja, udvikling kan man jo ikke slippe for! Dog var det en fantastisk tur og jeg nød det virkeligt, men jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Dhaka tur-retur
På grund af en utrolig billig flybillet og den del venner i byen, tog jeg et smut til Dhaka, Bangladesh. Det var skønt at se byen og vennerne igen. Folk var blevet gift – nogle frivilligt andre gennem tvang – og babyer var kommet til. Jeg klarede også lige at komme til en afskedsfest, så det var jo i sidste øjeblik jeg besøgt byen. Der blev ikke taget mange billeder på den tur, men et får I dog at se nemlig det lykkelige og længe ventet øjeblik, hvor jeg kunne sætte tænderne i noget rigtig lækker sushi.

Selv om jeg bruger en del tid bag skrivebordet bliver lige så meget tid brugt på forskellige arrangementer med vores kvindegrupper. Nogle af aktiviteterne kan godt være noget lange, især her i varmen og med alt på nepalesisk, men oftest er det bare skønt at få lov at bruge tid sammen med de kvinder jeg faktisk arbejder for at støtte i deres kamp for en bedre fremtid for dem og deres familie.

Denne uge har været special fuld af møder og arrangementer, så denne uge får en plads i min blog:

Nepals første Dalit kvinde andelsforening
Ja, DWO Bankes kvindegrupper har lige dannet og registreret den første Dalit kvinde andelsforening i Nepal. I den anledning skulle der holdes generalforsamling med de godt 70 medlemmer og specielle gæster heriblandt jeg. Der var valg til bestyrelse og masser af taler efterfulgt af sjov og skæg og snacks og det hele kulminerede med det obligatoriske gruppebillede foran kontoret. PMC møde
I de fleste udviklingsorganisationer i Nepal eksistere en PMC – Programme management committee – og en sådan har DWO selvfølgelig også. Hvert kvartal holdes møde, hvor de forskellige aktiviteter diskuteres. I vores PMC sidder forskellige repræsentanter fra ledelse og ansatte samt 4 fra vores kvindegrupper. Det er et godt forum for dem at yde indflydelse på vores arbejde. Det er også deres opgave at tage ud til de forskellige kvindegrupper og få kommentarer til vores arbejde og især omkring den træning vi giver grupperne. På dagens møde var der flere ting der skulle diskuteres blandt andet har DWO netop underskrevet en ny tre-årig partnerskabsaftale med Mellemfolkeligt Samvirke. Indholdet af denne aftale skulle oplyses til vores PMC og det kommenede års (2064) aktiviteter og tilhørende budget skulle diskuteres. Aftalen blev studeret grundigt og kommentarer var der nok af. Vi har lige startet ti nye kvindegrupper og de ”gamle” grupper var noget utilfreds over at ”de nye” fik så meget træning. Derudover fik vi også besked på ikke at ligge aktiviteter i juni og july, hvor kvinderne jo har rigtig travlt i rismarkerne.

Efter denne diskution skulle vi så til at vælge nye medlemmer til PMCen. Det er en eftertragtet plads for disse kvinder, eftersom det giver prestige og en mulighed for indsats i og indflydelse på DWOs arbejde. Der blev derfor diskuteret heftigt i grupper og aftaler blev indgået på kryds og tværs. Nogle fik en plads på den betingelse at de gav den videre til en bestemt person året efter osv. Jeg prøvede at meditere lidt i processen, men de klarede det nu rimelig godt selv.

Besog hos en kvindegruppe

Nu sker det jo ret tit, at jeg tager ud og besoger en af vores kvindegrupper. Besogene folger oftest samme program, saa I faar lige hovedtraekkene her

Velkomst-tika og diskussion i gruppen

(laes om Tika tidligere i bloggen):

Lidt sludren med andre landsbyfolk

(som I kan se falder jeg jo ikke just

i et med maengden, saa det er svaert at

bare smutte efter et besog)

Flytte ting fra vejen saa bilen
kan komme derfra igen

Snacks med kolleagerne for at diskutere dagens besog: