Tihar - endnu en festival

Nepal må siges at være festivalernes land, og oktober er festivalmåneden. Tihar er den anden store festival i oktober og handler om at ære sine brødre og søstre, der giver hinanden Tika og udveksler gaver.

Dog er festivalen også en mulighed for improviserede musik- og dansegrupper at tjene ekstra penge. Snesevis af disse grupper – specielt børn – går fra dør til dør og synger den samme monotone sang hvorefter de tænder deres lille stereo og danser til nepalesisk musik. Festivalen minder vel på nogle måder om vores fastelavn.


Børnene forventer en smule slik og 5-10 rupees for deres optræden, mens de voksne kræver 200-500 rupees for deres uanmeldte tilstedeværelse foran min dør. Eftersom det jo er storslået mulighed for at tjene penge arbejder disse grupper døgnet rundt. Vi har låst vores port tidligt, men naboer lader deres stående åben hele natten. Så takket være den høje nepalesiske musik, der kommer fra naboens forhave, har jeg ikke fået sovet meget under denne festival.

Eftersom Tihar er en familiefestival, er jeg blevet inviteret til min nepalesiske families hjem (mine kollegaer er selvfølgelig min familie hernede). Det betyder, at jeg skal dukke op i sari og danse nepalesisk dans foran hele landsbyen. Nu nyder jeg faktisk denne del af oplevelsen, mens jeg frygter første del: maden. Det forventes, at man spiser omkring ½ kg. ris og lige så meget grøntsager og kød. Når så man har spist det, skal man helst bede om ekstra ris, ellers bliver din værtinde meget, meget skuffet. Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at indtage store mængder af ris, men et halvt kilo er jeg stadig ikke nået op på. Ja, det er ikke altid nemt at være udlænding i festivalernes og dal bhat’ens land…..