Bilist i Nepal

Inden jeg kom til Nepal, havde jeg en masse ideer om, hvordan det ville være at være bilist i Nepal. Men ak, jeg tog fejl – og mig der ellers aldrig tager fejl:

I Nepal kører man i venstre side
Jo da, ifølge loven kører man i venstre side af vejen i Nepal, men jeg erfarede hurtigt at, her kører man hvor der er plads! Nogen gange er der plads i venstre side af vejen og andre gange i højre. Dog kører man oftest midt på vejen!

Vejene er lavet til biltrafik
Nej, faktisk er der meget få biler på vejene i Terai. Til gengæld er der alt muligt andet; vejene hernede virker som store gågader, hvor folk muntert går omkring eller stopper og får en sludder med en bekendt. Derudover er der hestevogne, cykelrickshawer, æsler og sidste men ikke mindst store bøfler, der ligger midt på vejen.

Man bruger selvfølgelig sit bakspejl
Nej, der sker så meget på vejen foran én, at der simpelthen ikke er tid til at kigge i bakspejlet. Vejene er ofte fuld af huller og tit kommer en ged eller lignende springende ud foran bilen – derfor bliver man nødt til at koncentrere sig 100 % om at kigge fremad.

Man bruger kun hornet, når det er strengt nødvendigt
Nej, man bruger hornet tit og ofte. Eftersom ingen kigger i bakspejlet, ved man ikke om der kommer nogen bagfra i en overhaling, hvis ikke de bruger deres horn. Derudover flytter folk sig nødigt, hvis de har fundet et godt sted på vejen at hænge ud, så hornet kan være eneste våben for at komme frem.

Man overhaler kun når der er plads
Nej, man overhaler når det på vejen foran dig er for langsomt (bus, bil, hestevogn, bøfler, etc.), om der er plads er ikke så vigtigt. Ofte foregår en overhaling i rabatten og skulle der ske at komme en modkørende, ja, så må vedkommende jo bare sætte farten ned eller stoppe til man er kommet forbi.

Min bil er mit arbejdsredskab
Ja og nej, selvfølgelig er den til for at gøre mit arbejde nemmere, men sørme også for at gøre livet nemmere for andre. Jeg er efterhånden vant til at køre taxiservice for næsten alle jeg kender og deres venner og bekendte….indtil videre har jeg præsteret at have ti passagerer med på for- og bagsæde – dette inklusive en sanggruppe der underholdte med sang under hele turen.

Ja, man kan sige meget om at være bilist i Nepal, men kedeligt det er det aldrig. Jeg er i den heldige situation, at MS har forsynet mig med en dejlig stor Hi-Lux, der altid får mig sikkert i havn, så jeg kan bare ryste på hovedet af trafikkulturen hernede og tage det hele som en stor oplevelse.