At lære nepalesisk.....

En af mine første arbejdsopgaver i Kathmandu er at lære at snakke, forstå, skrive og læse nepalesisk – og ja, det er akkurat lige så svært som det lyder! Heldigvis har jeg jo altid synes det var morsomt at lære sprog, og det har vist sig at være specielt morsomt i et land som Nepal, hvor alle man møder, har tid og tålmodighed til at være prøveklude, mens jeg stammer mig gennem sætninger og grammatik.


Dog er det ikke sjov det hele, jeg bliver konstant gjort opmærksom på vigtigheden af at lære sproget. Først og fremmest lader det til, at ingen af mine fremtidige kollegaer snakker engelsk – klart nok eftersom størstedelen af dem er ekstrem fattige kvinder – så hvis jeg skal gøre mig noget som helst håb om at arbejde sammen med dem, bliver jeg altså nødt til at lære sproget.
Derudover kan det blive en udfordring som bilist/turist i landet. Hvis ikke man kan læse trafikskilte, kan man jo hurtig kommer til at føle sig lidt fortabt og ikke vide hverken hvor man er eller hvilken retning man skal ;-)



Af ovennævnte grunde har jeg kastet mig hovedkulds ud i sprogundervisning. I første omgang får jeg ikke mere end 2 x 2 uger, inden jeg begynder at arbejde, så det er intensiv undervisning. Ikke nok med at grammatikken er total kompliceret og vendt på hovedet, så skriver de jo også med nogle helt andre bogstaver – ret flabet i et land hvor man udelukkende snakker om inkludering af alle; jeg føler mig altså ret ekskluderet!

Heldigvis har MS Nepal to fantastisk gode sprogundervisere som formår at gøre undervisningen sjov og sproget forståeligt – til en vis grad. Jeg har allerede lært 34 bogstaver, så det går frem ad: mangler jeg kun at lære 26 bogstaver mere - og så lige at se forskel på dem selvfølgelig. Så mon ikke jeg mestrer sproget om cirka 2 år, når min kontrakt udløber……