Hvedebrødsdagene

Som nogle af jer måske har opdaget, så er jeg utrolig glad for min tilværelse; Nepal er et spændende sted at være, arbejdet og kollegaerne er fantastisk, min lejlighed er skøn og vejret er varmt og fugtigt lige som jeg kan lide det!

Jvf. den megen litteratur skrevet om udviklingsarbejdere, gennemgår jeg i øjeblikket den første fase af en lang cyklus som mit ophold her består af. Den fase kaldes ”Hvedebrødsdagene”. Ofte når jeg snakker med folk, der har været her længe, ryster de på hovedet mens de ser på mig med en bedrevidende smil og fortæller mig, at hvedebrødsdagene ikke varer evigt…..

Nå, det kan da godt være, men indtil videre prøver jeg i hvert fald at få det meste ud af denne vidunderlige periode. Min ide om hvedebrødsdage er baseret på lækre strande og eksotiske cocktails, og hvor bedre at få det end i Thailand? Så under Dashain – Nepals største festival – brugte jeg mine 9 dages tvungen ferie på at nyde mine hvedebrødsdage i Thailand.

Det gode ved Thailand er, at jeg har været der så mange gange, at jeg ikke behøver at bekymre mig om sight-seeing; jeg kan bare slappe 100 % af – og det var præcis, hvad jeg gjorde.

Min første dag i Thailand mødes jeg med Hans, en af mine ældste venner. Han og en ven skulle hjem samme aften, men der var stadig tid til en dejlig frokost med masser af kopper øl (åbenbart er der en lov mod at servere alkohol mellem 14 og 17!).

Senere samme aften mødtes jeg med en anden af mine dejlige venner, Akbar. Han bor og arbejder i Bangkok, og gennem ham oplevede jeg en ny side af Bangkok der inkluderede mange lækre restauranter, barer og natklubber.
Sammen med Akbar tog jeg også til Koh Samet for at tilbringe lidt kvalitetstid på stranden. Akbar blev et par dage, og så blev jeg alene tilbage med mine cocktails og bøger. Det var virkelig højdepunktet af mine hvedebrødsdage, og nogle af de mest afslappende dage jeg har haft længe.
Turen sluttede i Bangkok, hvor dagene blev brugt på shopping og aftenerne i selskab med Akbar.

Nu er jeg så tilbage i Nepal med masser af ny energi. Jeg er stadig glad for det hele, så jeg går ud fra, at hvedebrødsdagene ikke er helt forbi endnu. Ifølge litteraturen så nærmere jeg mig den såkaldte halvårskrise – måske vil I kunne læse det ud af min blog på et tidspunkt – vi må se, hvad der sker….