Mit første middagsselskab

Efter mange år som studerende har jeg endelig mulighed for at bo et sted stort nok til at holde fester. Og eftersom jeg jo elsker feste kunne det ikke gå hurtigt nok med at holde en.

De første gæster skulle selvfølgelig være min nepalesiske familie: mine kollegaer. Eftersom de alle bor et godt stykke væk skulle det være om dagen, så jeg inviterede dem alle til Dal Bhat (national retten her) kl. 11. De fleste dukkede op kl. 13, men det er jo kulturen!

Men meget lidt udstyr i køkkenet havde jeg bestilt maden udefra. Maden var bare god – specielt fordi den kostede 90 rps. pr. person (omkring 7 kr.). Der var også rigelig af den, og jeg havde forestillet mig at skulle leve af Dal Bhat de næste par uger, men heldigvis tog de alle rester med dem…..
Taget i betragtning at dette var mit første middagsselskab for 25 personer, så synes jeg faktisk, at det gik rigtig godt. Nu havde jeg også nogle meget nemme gæster; de fleste af dem bor i huse bygget af mudder, så det at jeg ikke havde nogle møbler generede dem ikke det mindste – de havde intet problem med at sidde på gulvet. Jeg havde dog overset en meget vigtig ting; at med 35 grader og bagende solskin skal der en ordentlig mængde vand til at slukke tørsten hos 25 mennesker. Havde det ikke været for vandpumpen i gården var de nok alle besvimet…..

Den egentlige grund for denne lille komsammen var rent faktisk et møde – om mig! Jeg arbejder jo for to forskellige organisationer, og der har været en del problemer med at finde ud af, hvornår jeg skal arbejde hvor. Dette møde løste dog dette problem – tror jeg nok……mærkeligt at deltage i et møde om mig uden at kunne forstå, hvad der bliver sagt – jeg skal virkelig have lært dette sprog!

Efter dette hurtige møde var det tid til at danse – på trods af varmen – og alle nød at få lov at bevæge sig lidt efter det store måltid. Desværre bor de jo alle et stykke væk, så festen endte tidligt – måske skulle jeg invitere dem til at overnatte næste gang….