Anne i Nepal

I maj 2006 forlod jeg Danmark for at starte et nyt og spændende liv i Nepal. Jeg har underskrevet en 2-årig kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke som udviklingsarbejder i Nepal.... Formålet med denne weblog er at holde alle jer derhjemme opdateret om mine oplevelser i det vestlige Nepal.

Friday, January 26, 2007

At slå en ko ihjel....

På trods af at Nepal ikke længere er verdens eneste hinduistiske kongedømme, nu hvor kongen er blevet frataget tronen, har parlamentet lige vedtaget, at koen fortsat skal være landets nationale dyr – trods stærke protester fra maoisterne.
Slår man dette hellige dyr ihjel bliver det af loven betragte som manddrab og man kan ende med en meget hård fængselsstraf. I de fleste tilfælde er det dog nok at betale en kæmpe bøde. For mange hernede er bøden for stor til at betale, og ”drabsmanden” stikker derfor ofte af fra gerningsstedet.

Det var præcis, hvad der skete i dag på min vej til arbejde. Midt på vejen lå en halvdød ko og rundt om var mange ophidsede folk, der fortalte mig, at en jeep havde ramt koen og var kørt væk. Med en kæmpestor døende ko midt på vejen, kom der hurtig kø på begge sider af vejen. Havde politiet trådt til, ville der intet problem være, men så nemt er det ikke i Nepal. Jeg fortalte flere gange en betjent, at han skulle gøre sit arbejde, men han var tydeligvis ikke klar over, hvad det var.

Nu er det sådan, at når en nepalesisk buschauffør kommer kørende og ser en kø, så stopper han ikke, men kører i stedet over i modsatte vejbanen og helt frem til starten af køen for at se, hvad der sker. Dette sker på begge sider af vejen og skaber derfor det vilde trafikkaos. Jeg sad i noget tid og observerede hele scenen og morede mig ret meget, men var også klar over, at jeg på et tidspunkt blev nødt til at melde mig på banen og deltage i galskaben – ellers ville jeg aldrig komme igennem og den halve time jeg allerede havde siddet der, kunne hurtigt have blevet til flere timer.

Ja, logik er der ikke meget af på vejene i Nepal. I denne situation forstår jeg ikke, hvorfor de ikke slog koen ihjel (som lå og led så frygteligt) og trak den ud i siden af vejen, så biler igen kunne køre uden problemer – men sådan er der jo så mange ubesvarede spørgsmål i dette land. Trods galskaben og den kendsgerning at jeg kom for sent på arbejde, så er det jo netop en af disse oplevelser der gør at Nepal er så spændende et land at bo i – man ved nemlig aldrig, hvad der venter rundt om hjørnet!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home